Sandheden kan vi hvile i og falde til ro i.

Vi kan ikke leve uden sandheden, at have fat i den.

Vi har brug for at finde balancen og tyngde i os selv.

Uden disse to kommer vi ikke videre, men vil blive hængende i noget uforløst, alene eller sammen.

Sandhed giver tyngde og vægt.

Løgn giver også tyngde og vægt.

Jeg har været genstand for andres skygger og mærker den enorme vægt inde i mig af deres løgne, deres fordomme.

Det ligger der som et stort tryk inde i mig.

Man forstår godt dem, der er blevet mobbet, men også jøder og andre, der har modtaget en kollektiv skygge.

Det gør virkelig noget ved en at være blevet ramt af en skygge, af andres løgne, fortielser, og hvad der ellers er i spil.

Jo mere man selv har at stå imod med, jo nemmere er det at forstå det, og at komme ind igennem det.

Midlet er her min egen sandhed. Min forståelse ind mod sjælen.

Når en anden sender en skygge imod mig, kan jeg mærke den anden. Det er et spøjst fænomen.

Jeg ved også, at den anden kan mærke mig, især når jeg går helt ind i en oplevelse. Her har jeg mulighed for at gøre mig selv gældende, med henblik på at frigøre mig fra det tryk, som er blevet påført mig udefra. Det er også lidt spøjst.

Jeg kan mærke, når jeg cykler, især når jeg anstrenger mig op ad en bakke, at jeg kommer ud i periferien af den anden, hvor den anden har begrænset mig. Mit tryk er et modtryk i forhold til den begrænsning. Jeg tror godt, den anden kan mærke, hvad jeg også kan mærke, selvfølgelig på hver sin måde.