Uden Corona ville vi ikke så dybt kunne få fat i sandheden.

Så ville voksenlivet holde alt oppe på overfladen, fordi murene ikke tillader os at gå dybere.

Et sandt menneske kan man altid stole på.

Et sandt menneske er i sin sandhed.

Går ikke med sladder. Går ikke med bortforklaringer. Sender ikke skygger. Er ikke utroværdig på nogen måde.

Et sandt menneske forsvinder ikke fra sit udsagn eller fra sit løfte.

Hvordan kan jeg vide, at der er en Gud?

Hvordan kan jeg vide, at jeg har ret i det, jeg gør?

Når jeg gør noget, der er rigtigt, kan jeg altid kigge mig selv dybt i øjnene?

Og jeg ved, at det, jeg har gjort, er rigtigt.

Det er beviset.

Jeg kan ikke lyve, og kigge mig selv i øjnene.

Det er i øvrigt mit trumfkort, over for alt, hvad jeg skriver om.

Sandhed er noget, jeg har ned gennem mig selv.

Det er ikke en bortforklaring, som instinktmennesket ikke holder sig tilbage med at strø om sig med.

Sandhed, der har været skjult, kommer også frem, med Corona.

Med mit kendskab til, hvad sandhed kan, har jeg simpelt hen svært ved at forstå, at der er nogen overhovedet, der kan se et formål med at skjule sandhed.

Man bliver kun selv mørk indvendigt ved det.

Og man skal til stadighed gøre noget for at vedligeholde den løgn, som man selv har sat i søen.

Hvis man siger ja til, at sandheden altid skal være vigtigere end alt andet, har man sagt ja til altid at være i sin sjæl.

Hvis man siger ja til, at kærligheden altid skal være vigtigere end alt andet, har man sagt ja til sin sjæl.

De to følges ad, da de er givet af Gud.

Før Coronakrisen havde løgnen mere magt end sandheden.

Det var ikke sjovt for sådan en som mig, for hvem sandhed altid har stået højest i det, som jeg foretager mig.

Selv ved Coronas start oplever jeg, at sandhed stadig er så dybt begravet, at den ville forblive skjult, hvis ikke krisen havde en anseelig længde. Mennesker er simpelt hen alt for hurtige til at vende tilbage til noget usandt, når de ser chancen. Hvorfor usandhed trækker med en sådan kraft, lærer jeg aldrig at forstå.

Der er så meget og så massiv løgn i verden, at den ikke ville have kunne opklares, hvis ikke Universet havde igangsat Corona.

Det bliver tydeligere og tydeligere for mig, jo mere jeg arbejder med problematikken.

Løgn over løgn har lagt sig oven på hinanden i et omfang, der er fuldstændigt uhyrligt.

Selv om sandheden altid kan findes ved at grave dybt nok, har denne mulighed ikke været tilstrækkelig, fordi løgn er blevet reproduceret så længe, at sandheden simpelt hen ligger for dybt begravet.

Man kan godt lyve sig længere og længere bort, men så bliver man også mere og mere hul og tom.

Men da løgne har det med at lægge sig oven på hinanden, kan det være nærmest umuligt, efterfølgende, at trænge tilbage igennem moradset.

Med Corona er der blevet lukket for et hul i Universets energi, så sandheden nu kan få lov til at komme til orde.

Men det tager stadig tid at får det hele til at vende rigtigt.

Fordelen ved den nye situation er, at sandheden har fået overtaget, hvor det før var løgnen, der havde det.

Når jeg lukker sandheden ind, så bliver jeg glad. Så åbner verden sig.

Så skal jeg selvfølgelig vide at honorere det i taknemmelighed og kærlighed.

Hvis bare jeg tror, det er til for mig, så har jeg ikke forstået noget.

Sandheden er derinde. Den kan man ikke løbe fra.

Man kan godt forsøge. Man kan gøre det kollektivt.

Man kan gøre det med sladder. Man kan gøre det med ondskab.

Man kan gøre det fælles. Men det vil ikke lykkes.

Uanset hvad man laver af svinestreger og forsøg på at undvige og flygte, vil det ikke lykkes.

Sandheden slipper man ikke af med.

Sandheden handler om mig.

Men sandheden handler også om mine omgivelser.

Sandheden handler også om klodens tilstand.

Sandheden er, at vi er forbundet til Gud og vores skabelse som mennesker.

Man kan råbe herfra og til dommedag. Det hjælper ikke en skid.

Sandheden slipper man ikke af med. Den er der, når jeg tror, at jeg har gjort alt for at eliminere den.

Så åbner jeg øjnene, og den står lige foran mig. Det lykkedes ikke.

Jeg kan godt forsøge at tie den ihjel.

Man kan gøre det i fælleskab. Lave en aftale om det.

Man kan råbe og skrige. Man kan lave rænkespil.

Det hjælper ikke en hujendes fis.

Ære være den, der siger sandheden og holder sig på stien. Ham kan jeg godt lide!