Hvis jeg er ærlig, i alt, hvad jeg foretager mig, kan jeg kigge direkte ind i sjælen.

Det kan et barn også. Det kan hvem som helst, der i alt er åben og ærlig.

Men det er der åbenbart ikke ret mange, der er.

For der er ikke ret mange, der har den direkte adgang.

Corona forstærker en oplevelse, som jeg havde første gang for tre år siden.

Jeg sad sammen med min kæreste, der lige havde gjort det forbi med mig.

Årsagen er i denne sammenhæng ikke så vigtig, som at jeg kunne se noget, som hun ikke kunne se.

Hun var forblændet af en forestilling, der gjorde det forbi mellem os.

Jeg kunne se os i en kontinuitet, formodentlig hendes og min sjæl, eller bare en fortsættelse af vores fine forhold, som det vitterligt var, men som hun ikke kunne eller ikke ville se.

I dag, tre år efter, er hun stadig i min tilværelse, hver dag, hver time, meget faktuel. Jeg kan tydeligt mærke hende.

Samtidig er hun her ikke, ved ikke, om hun er i en anden relation. Men hun fylder lige så meget her. Hun kunne lige så godt være her.

Forklaringen er, som jeg ser den, at jeg oplever verden fra sjælens perspektiv, hvor løgnen og fornægtelsen, og vredens magt og bagtalelsen, ikke har magt.

Vi får ikke adgang til sjælen, hvis ikke vi er gennemført ordentlige. Det kan sagtens være hele forklaringen.

Jeg ser hende, som hun er, og vores relation intakt, uden at jeg gør andet end bare at være. Jeg bilder mig ikke noget ind.

Når engang vi mødes igen, for det gør vi, så skal jeg have opklaret, hvordan hun har forholdt sig her i mellemtiden.

Jeg har ofte kommunikation med hende, hvor vi udveksler, svarende til, at vi sad ved siden af hinanden. Det er meget livligt, og det må hun nødvendigvis også være en del af. Ellers ville jeg ikke opleve det så levende.

Jeg ville selvfølgelig hellere sidde og holde hende i hånden og kigge hende dybt i øjnene. Det skal der ikke herske tvivl om.

Hun var og er meget stædig af væsen, tidlig tyr astrologisk, som skulle være den allerstædigste måde at være tyr på. Det tror jeg gerne.

Når jeg trækker kort, får jeg tit et, der fortæller om, at verden ikke er, som vi tror. Bag ved det hele er kærligheden. Det er noget i den retning, jeg også oplever det. Men mærkeligt, næsten at stå på hver sin side af et glas, hvor kun den ene kan kigge ind til den anden.

Jeg har i øvrigt ingen lig i lasten, kan altid se mig selv i øjnene, har aldrig været ond. Måske derfor har jeg nemt ved at se sådan noget.

Sandheden findes ikke ved at bilde sig noget ind, men ved at give slip, og da at anerkende, hvad der dukker op.

Man kan flygte fra alt. Men man kan ikke flygte fra sandheden om sig selv.

Med sjælens kvaliteter tydeligere bliver samvittigheden det også.

Corona afslører, hvad der er sandt og falsk.

Spøgelserne vælter ud af skabet.

Det er absolut en fordel at have rent mel i posen.

At have ren røv at trutte i.

At være usand behøver ikke at være falsk.

At være falsk er at have lig i lasten, at have gjort noget ved et andet eller ved andre mennesker, der ikke er i orden.

At have nerverne ude på tøjet er at være usand. Her er man udadreagerende, ofte i frygt eller i vrede.

Man kaster hurtigt skygger, vil ikke have noget til at forstyrre indenfor.

Det er at være i sit dyr, at være lidt utilregnelig, kan man også kalde det.