Det er støjen i voksenverdenen, der er årsagen til, at vi ikke er i stand til at mærke os selv.

Denne støj bliver for alvor aktiveret i puberteten, hvis vi følger det mønster, som de fleste unge møder seksualiteten i.

Men det sker kun, så længe vi selv reproducerer denne hjernedøde adfærd, som i øvrigt også er hjertedød, og som i øvrigt også er seksuelt død eller dødfødt.

For vi har lært at ødelægge seksualiteten, når den opstår. Det sker med de voksnes konfirmation. Det er helt legalt.

I andre kulturer håndterer man det ved at skære i kønsorganerne, enten meget tidligt, eller også senere i livet. Det er bestialsk og uværdigt, når det sker, uanset hvordan man legitimerer det.

Jo mere vi er i lav bevidsthed, jo mere begrænsede er vore tanker, jo mindre hjerte har vi udfoldet, og jo mindre seksuelt i live kan vi være.

Det skyldes, at energien styres af vore tanker, når vi er vågne.

Det betyder selvfølgelig også, er det er ret vigtigt, hvordan vi håndterer vore tanker, både i forhold til følelser, men jo også i forhold til seksualitet.

Denne sammenhæng har jeg ikke set før i dag, den 16. marts 2020.

Man kan også udtrykke det sådan, at det hele afhænger af, hvor meget jeg har åbnet hjertet.

For det er gennem hjertet, at sjælen og følelserne opstår, og dermed min evne til at smidiggøre og blødgøre mine tanker, og sandt at åbne for seksualiteten.

Seksualitet er vores grundenergi, der hos barnet er leg og fantasi.

Det er endnu ikke knyttet til kønnet.

Et barn kan være meget fantasifuldt, og med stort overskud. Det er et udtryk for fri livsenergi.

Med tilknytning til kønnet opstår muligheden for, sandt at befinde sig med et andet menneske, og at udfolde kærligheden på alle niveauer.

Tale og følelser er en mere begrænset måde at manifestere livsenergi på.

Tanker er fra knolden, mens følelser er fra hjertet. Virilitet og intensitet er fra kønnet.

Det hænger alt sammen sammen, selv om ingen traditioner vil vide af en sådan sammenhæng.

En sand tanke og en sand følelse har begge deres oprindelse i livsenergien.

Sådan må man bare ikke tænke det, selv om det er den rigtige måde at tænke det på.

Det allerbedste er altid at finde sit livs udkårne, og så udfolde alt derfra. Så bliver vi alle sammen glade.

Så tænker vi de tanker, vi har brug for, og lader følelser opstå og udfolde sig i relationen.

Det er livets mening, der på den måde manifesteres.

Et kærligt menneske har gennemtræk i sin seksualitet.

Det vil sige, at der er forbindelse mellem hænder, øjne og kønsorganer.

Det er en anden måde at udtrykke, at vi altid kan se os selv i øjnene, og at vi søger den smukke seksualitet sammen, og evner det i kærlighed og glæde.

Med sjælen bag sig kan seksualiteten udfoldes smukt og dejligt, hvor jeg ikke er slave af mit instinkt, men er i stand til at kontrollere det, og udfolde det i kærlighed.

Seksualiteten er i sit umiddelbare udtryk en måde at fortælle, at man er sund og frisk.

At man er glad for at leve, og at man har det godt.

Det er også en måde at danne relationer på, som er forbundet i sandhed og i kærlighed.

At vi stråler ud i verden, fordi vi kan lide hinanden.

Det er meningen, at det skal være sådan.

At lade seksualiteten være en naturlig del af vores udtryk.

Det er at bevæge sig fra barn til voksen i sandhed og kærlighed.

Det har vi endnu til gode at lære som mennesker.

På trods af, at det burde være det mest naturlige af alt. Og kan være det, hvis vi lader det være det.

Der er nogle ting, man ikke skal sige for højt, for så kommer Jantelovspolitiet og beder om legitimation.

Og så ender vi måde i brummen eller inde på værelset.

I nogle lande er straffen for, at to unge, der elsker hinanden, også gør det fuldt ud, stening på offentlige pladser.

Forbrydelsen var, at de godt kunne lide hinanden, og hengav sig til det i kærlighed.

Da jeg var barn, fik jeg at vide af min far, at jeg skulle holde hænderne oppe over dynen.

Jeg spurgte ikke, hvad han plejede at gøre. Så ville jeg garanteret have fået en syngende lussing.

Stadigvæk i dag er seksualitet forbudt, ikke bare i det offentlige rum, men også under dynen.

Intet må komme frem.

Kvinder må ikke amme i det offentlige rum.

Man må ikke i børnehaven sidde med et barn på skødet.

Det er virkeligt usselt.

I mange tv-programmer slører de kønsorganerne. Selv bandeord bliver erstattet af et bip.

Der er ikke grønt lys for at være menneske.

Det betyder også, at nogle handlinger må vi finde ud at at få bevidsthed om, inden vi stiller os til skue, med risiko for gabestok og kagestrygning.

Instinktet har tiltaget sig mere magt, i takt med vore distancerede medier, hvor de sminkede lig sidder og smiler ud til os, og får det pænt honoreret.

Livet selv kan kun leves i glæde, i kontinuitet, i kærlighed, i sjælens energi.

Derfor skal man ikke blafre med, at man har fået en åbenbaring. Den vil straks komme en tur i den offentlige kødhakkemaskine, og blive tilintetgjort.

Så noget skal vi vide at gå stille med, indtil det finder en form, hvor vi har det godt med at fortælle om den.

Det gælder ikke mindst udfoldelse af seksualitet, på en måde, som ikke bare er en ligegyldig automatreaktion. For den er der ikke nogen, der siger noget til.

Hvis jeg derimod fortæller noget om min seksualitet, risikerer jeg at ende på den offentlige afstraffelsesplads, lige midt i myldretiden.

Eller at jeg på en spirituel rejse til Japan af lederen, der kan noget med shamanisme, bruger sine spirituelle redskaber til at kastrere mig med, fordi jeg var åben omkring min seksualitet, uden på nogen måde at være vulgær. Det tog mig nogle år at forstå det, men det var, hvad hun gjorde.

Fuldstændigt umodent og barnagtigt.

Jeg husker stadig med glæde tilbage til min ungdom, hvor unge piger med struttende bryser stolt løb rundt på stranden og viste dem frem. Sådan noget kan man kun blive glad i låget af som mand.

Det dejlige er ledsaget af, at de også har et glimt i øjet og et smil på læben, og at de gerne lader brysterne hoppe, naturligt og frækt, mens de snakker eller spiller bold. Det er sgu da dejligt at se på!

Alt, hvad der sker, er fuldstændigt åbent og ærligt. Pigerne ved, de ser godt ud, og det får dem til at strutte lidt ekstra. Solen skinner også gør os mere fulde af lyst. Og de ved, vi kigger på dem. De nyder det, og vi nyder det. Alt foregår i fuldstændig frihed og frækhed.

Det er sådan, vi er skabt af Gud, for at vi kan glæde os, nyde synet, smile til hinanden, elske, hvis det er det, vi lyst til. Gøre det fuldt ud, og give os helt hen. Giv helt slip.