En falsk identitet vil før eller siden aflive sig selv. Den har ingen bund, ingen ægthed, ingen dybde, ingen sand overbevisningskraft.

Hvis jeg altid venter på, at andre kommer til mig, for at jeg så kan vælge at skibbe dem igen, har jeg valgt en forkert stragegi i livet.

Jeg er så ikke den eneste, vil jeg gerne hilse at sige.

Det er et fænomen, der hører til i instinktverdenen, at jeg er til for at bliver serviceret af alle andre.

På et eller andet tidspunkt ryger vi ud over kanten, hvis vi fortsætter med at leve sådan.

Jeg vil kun noget, hvis jeg får noget igen. Det er en meget usund måde at være menneske på.

Gudstro handler i virkeligheden om min villighed til at sætte mig ud over mig selv og mine egen behov.

Tror jeg på noget større og mere væsentligt i verden end mig?

Findes der et andet omdrejningspunkt?

Er jeg verdens centrum?

Er det mig, der er Gud?

Har jeg forvildet mig derop? Og venter på at kunne vippe ham af pinden?

Så er ét i hvert fald sikkert. At jeg på et tidspunkt falder dybt.