Sjælen er bare noget helt andet end instinktet, som de fleste lever og ånder i.

I sjælens verden ved vi aldrig, hvad der sker, kun at det er godt og sandt og smukt.

Det har altid undret mig, hvorfor så få vover sig derover, når det nu er så fint derovre.

Det er faktisk noget af det mærkeligste, jeg er oppe imod.

Tænk at mennesker vælger lidelse, smerte, vrede, bøvl, ballade, når de lige så godt kunne vælge det gode, det sande og det smukke.

Det er en meget stor gåde for mig.

Mennesket, set fra sjælens perspektiv, er et væsen, der lever i sandhed og kærlighed.

Adgang til dette perspektiv får man kun ved at leve i sandhed og kærlighed.

Det er et sjovt fænomen, især når man er sammen med mennesker, der ikke gør nogen af delene, og vi derved ser verden fuldstændigt forskelligt, endda de samme fænomener.

Det svarer til, at jeg oplever Corona som energi, mens andre, i samme situation, møder livet i frygt og angst. Vi kigger på det samme, men på vidt forskellige måder. Det kan nogle gange være fuldstændigt mærkeligt, at der kan være en sådan forskel.

Mennesker, der ser verden gennem frygt og vrede, kan ikke se det smukke i andre og i livet. Det fordrer, at de slipper disse former, og som regel er der jo en grund til, at de går rundt i dem eller med dem. Det handler om afhængighed og bundethed i en eller anden form.

Og det hele er, fra et højere sted, skruet sammen på en måde, så sjælen ikke bliver tydelig, så længe et menneske agerer i sin bundethed. Det er mærkeligt at være vidne til.

Men jeg glæder mig samtidig over, på hvilken side jeg befinder mig.

Vil gerne supplere med, at jeg på ingen måde er uerfaren med smerte, lidelse og andre former, men jeg altid har haft modet til at møde dem, når de opstod.

Sjælens verden er kontinuitet, sammenhæng, glæde, seksualitet, sandhed, ærlighed, venlighed, åbenhed.

Men det fordrer, at jeg er et godt menneske, for ellers vil jeg ikke have adgang til noget af det.

Jeg kan ikke løbe fra sandheden om mig selv, og hvad jeg har gjort.

Sjælen gemmer alt.

Tiden manifesterer sig gennem øjeblikket i instinktet.

Min mulighed som menneske for at få fat i sjælen er i øjeblikket.

Men i øjeblikket har jeg adgang til evigheden, gennem sjælen.

Alt, hvad jeg har gjort, er lagret i sjælen.

Jeg kan ikke komme løbende og påstå, at noget, som jeg gjorde, gjorde jeg ikke, og det ved sjælen godt.

Sjælen gemmer alt, så jeg kan lige så godt opføre mig ordentligt altid.

Så får jeg det godt, og så har jeg det godt.

Det, som jeg måtte have gjort, som ikke var ordentligt, vil altid manifestere sig først, når jeg møder sjælen.

Det kan være i form af dårlig samvittighed, af skyld eller skam.

Så når jeg har lig i lasten, er det den form, jeg møder sjælen i.

Sjælen gemmer sandheden om mig.