Sjælens område er et meget blødt og fint område.

Her er intet hårdt. Alt har sin egen identitet, men vi kan ikke fange den, ikke gribe den.

Men vi er ikke i tvivl om, når vi møder sandheden og kærligheden.

Der er udgivet flere bøger, der fortæller om livet, set udefra.

Det handler om afdøde, der melder tilbage derudefra, og fortæller om, hvordan det er.

Jeg har selv oplevet afdøde manifestere sig for mig.

Hvis vi ved et menneske forbinder en essens, forstår vi noget om, hvad sjælen er for noget. Det er sådan, jeg oplever det. Også på den måde, de var, da de levede, ofte bare stilfærdigt til stede i et lokale, men med en smittende positiv, stilfærdig og harmoniske virkning på selskabet.

Sådan kan vi også lære hinanden at kende, uden at der er kanter og kyniske involveret.

Et menneske er inkarneret i et instinkt. Det er et fællesvilkår ved at være menneske.

Dette instinkt er årsag til alle løgnehistorierne, al ondskaben, al sladderen. Eller sagt på en anden måde er det menneskers binding til instinktet, der er årsag til, at man ikke snakker ordentligt til hinanden. Det er ofte krydret med dårlig moral, dårlig opførsel, at man ikke ønsker at kende sandheden, at man klynger sig til tryghed og sikkerhed, også anerkendelse, kaldet ego.

Hvis et menneske var ordentligt, ville det gå afsides, og søge sandheden. Men det er der ikke ret mange mennesker, der er. Der er ikke ret mange ærlige mennesker, når det kommer til stykket, i hvert fald ikke målt i procenter. De fleste ønsker ikke at kende sandheden, vil hellere gå rundt i og med en løgn, som de også gerne deler ud af til højre og venstre, bare for at undgå, selv at skulle tage selvstændig stilling til noget.

Det gælder også ondskab, at behandle hinanden dårligt. Det er fuldstændigt vildt, hvad mennesker kan finde på over for hinanden, fuldstændigt unødvendigt, hvor man påfører hinanden lidelse, lidelse for lidelsens egen skyld, vrede for vredens egen skyld, mørke for mørkets egen skyld.

Hvis jeg er et ordentligt menneske, kan jeg altid kigge mig selv i øjnene. Jeg ved, at det, jeg involverer mig i, altid er i orden, at jeg ikke gør nogen ondt, at jeg faktisk er god.

Jeg fatter ikke, at ikke mange flere gør som jeg, fordi det er så meget mere enkelt, end hele tiden at skulle finde på nye løgnehistorier, for at få en løgn til at hænge sammen, og samtidig at blive i sit eget, selvvalgte mørke og i sin egen hjerteløshed.

Jo mere mørke jeg vælger at være i, jo mindre essens efterlader jeg til min sjæl. Det er helt sikkert. Vil jeg virkelig være det bekendt, også over for de mennesker, som jeg jo lige så godt kunne vælge at være sammen med i sandhed og kærlighed?

Hvis jeg fjernede instinktets selvproducerende løgn i et umoralsk menneske, ville sandheden stå printet lyslevende. Så enkelt oplever jeg det. Alt, hvad der forhindrer sandhed og kærlighed, er en selvvalgt løgn, en selvvalgt illusion.

Og ja, jeg tænker på et helt specifikt menneske, der kun holder sig selv og en anden fanget i løgnen.

De to kommunikerer på sjæleplan mange gange om dagen, og ved alt om, hvor dybt de elsker hinanden. Og det er kun den ene af de to, der er bundet af løgn i sit menneskevæsen. Den anden kan sagtens se klart.

Samtidig oplever jeg tydeligt, at selv om vore sjæle er enige, er hun en skuespiller af rang. Hun har et mønster, som hun ikke vil slippe, som betyder, at hun vil have lov til at tage mænd ind, som det passer hende, dybt hjerteløst, men det er hun ligeglad med. Bare de ikke lægger sig lige uden for gadedøren, når hun dumper dem. Hun beder dem pænt om, om ikke de i stedet vil lægge sig i rendestenen på den anden side hjørnegrunden, så det ikke skæmmer udsigten.

Husets forside er lige så tillukket som en massageklinik. Alle vinduer og døre er hermetisk lukkede, eller dækket til indefra. Et skilt kunne være et navneskilt, men er det måske ikke: “Kusselipik”. Ved postkassen er påklistret et skilt: “Følelser Nej Tak!”

Og hvis den nye mand lugter lunten, allerede når han træder ind og stiller skoene i entreen, er han måske ikke så interesseret i sit forehavende, selv om det er jo rart nok at få lettet spændingen. Når han nu har fundet et sted, hvor det kan lade sig gøre.

Til gengæld lover hun at hjælpe med hånden, når hun ligger med ryggen til, og han er inde i hende.