Hvis man er usand, har man ikke kontakt til sin sjæl.

Så er man også lidt klicheagtig, og vil med tiden blive en meget kedelig og trist person.

Sjælen er det sande, vi lader komme igennem i vores liv.

Løgne og klicheer er alle instinktadfærd, og de gør os uvirkelige og mørke og ligegyldige.

Vores sande binding er til vores sjæl.

Vores falske binding er til vores instinkt.

Hvis man er ordentlig, kan man nemt få adgang til sin sjæl.

Mange børn har denne umiddelbare adgang.

Det kniber mere blandt voksne.

Mange voksne har den i forbindelse med noget rituelt, som kan være næsten hvad som helst.

Men det typiske er kunst eller et erhverv, som man brænder for.

Her kan man lukke op for sjælen, og udveksle på sjælens vilkår.

Så er der de spirituelle, der også har deres ritualer. De mest velkendte er meditation og yoga.

Og de religiøse har deres. Her opnår vi ofte kontakten ved at være i nogle rum, der er dedikeret til formålet, og ved at handle på bestemte måder. Det kan være sang, musik, ritualer, men også bare stilhed.

Man kan jo også få direkte adgang, bare ved at være sande og kærlige. Men det fordrer et ubetinget ja til at være det.

Og her skal jeg være åben over for hvad som helst. Men det er en mulighed.

Og her kan jeg opleve sjælen som en reel substans.

Det svarer til, at Jesus siger, at Gudsriget er midt iblandt jer.

Det svarer til en Gudstro, hvor jeg altid er til stede i min guddommelighed, uden at jeg på noget tidspunkt forfalder til at tro, at jeg er Gud.