Sjælens område er sandhedens og kærlighedens område.

Før Corona havde de begge trange kår i forhold til voksenlivets firkantede og alt for nøgterne måde at møde alt på i livet.

Sjælens virkelighed er den, der bliv er synlig, når det bombastiske, kyniske, brovtende, kritiske dyr holder op med at opføre sig åndssvagt, og det kærlige menneskevæsen bagved får mulighed for at komme til orde eller til syne.

Man kan ikke, med løgne, vrede, fråde om munden og galde i blæren få noget som helst af det smukke i livet til at manifestere sig.

Det lyder måske som logik for burhøns, men er ikke desto mindre sandt.

Så længe dyret larmer og støjer, har sjælen ikke en chance.

Ubetinget ærlighed er vejen ind til sjælen.

Ubetinget kærlighed har den samme virkning eller effekt.

De to kan godt lide at lege sammen, og være sammen.

De kan også godt lide, når der er nogle mennesker, der gerne vil lege med.

Det sker måske ikke så tit. Det er mest børn og barnlige sjæle, deraf ordet.

De voksne har så travlt med at være voksne, alvorlige, højtidelige, vigtige.

Og så må der jo ikke være rynker og andet, der skæmmer billedet.

Det er godt, der er noget, der hedder plastiske operationer, så de kan få fjernet det skidt.

Og komme til at se ordentlige ud.

Det, som jeg står for, er den direkte indstrømning.

Den energi, som alle kan mærke her og nu.

Et tilstand eller en tilværelse, der ikke er pakket ind i fortolkning, men som er det, der kommer til mig, når jeg går udenfor og indsnuser den.

Livet i al sin umiddelbarhed. Hverken mere eller mindre.

Det er udgangspunktet for alt, hvad jeg forholder mig til, og skriver om.

Instinkt og sjæl er ikke teoretiske elementer.

De er, hvad jeg som et sandt menneske vil kunne opleve og være i.

Inde fra sjælen af er vi de smukkeste mennesker.

Det er i den retning, Corona energien trækker os, hvor mærkeligt det end lyder.

Kærlighed i sin rene form er det eneste, der overvinder alt.

Sandhed i sin rene form er det eneste, der binder alt sammen.

Et menneske skal være ordentligt i sig selv. Ellers får det ikke adgang til sjælen.

Det betyder, at jeg skal have en personlig platform, hvor jeg kan være mig selv bekendt.

Altså hvor jeg altid kan vende noget i mig selv, og vide, at jeg er sand.

Og hvis ikke jeg er sand, skal jeg naturligvis bringe mig hen i en situation, hvor jeg er det.

Jeg ville ikke selv kunne leve uden dette krav til mig selv.

Jeg kan opnå det samme i en relation, men min ærlighed skal også være til stede, når jeg er alene.

Jeg skal med andre ord være det, som jeg selv står for.

Det, der holder et menneske positivt i live, er det sande fra sjælen.

Vores instinkt skal fodres med mad og drikke, og vi skal have motion.

Men den mening, vi putter i det, som vi lægger ind i livet, kommer fra sjælen.

Det er det sande i os selv.

Vi vil ikke have lyst til at slippe det sande i os selv.

For så forsvinder vi.

Vi har alle brug for sandheden, ligesom vi har brug for kærligheden.

De to er sjælskvaliteter.

Sjælen er, at der er en verden uden for instinktet.

Sjælen er, at vi kan stå i os selv.

Sjælen er, at vi er mere end dyr.

Sjælen er, at vi har kærlighedens gave, hvis vi ønsker at bruge den.

Sjælen er meget faktuel. Den er et udtryk for min sande måde at være i verden på.

Jeg kan godt se og mærke noget sandt, som andre ikke vil kendes ved.

I min verden er det, jeg ser, lige så virkeligt som den stol, jeg sidder på.

Jeg har oplevet mange gange, at nogle benægter det, som jeg ser.

Det kan kun skyldes, at de holder det fra livet, at de ikke vil se det, måske ikke kan det.

De har i hvert fald ikke kontakt med deres sjæl, når de udtrykker det.

Det er altid besynderligt at opleve sådan noget.

Sjælen er den, som jeg i virkeligheden er.

Jeg har bare ikke mig selv til ejendom.

Lige så lidt som jeg har et andet menneske til ejendom.

Sjælen hos både dig og mig møder vi i sandhed og i kærlighed.

Det er måden at lukke op ind til os selv.

Mennesket er ikke skabt til at være alene.

Derfor skal vi lukke op sammen, og på den måde møde det sande i os selv og i hinanden.

Elsk din næste som dig selv, blev det formuleret for 2000 år siden.

Når jeg elsker dig, kan jeg elske hvem som helst, selvfølgelig ikke seksuelt, men som den person, den anden er.

Sandhed er meget faktuel, på samme måde som Gud er meget reel.

Man kan ikke lyve sig til sandhed.

Hvis man har gjort noget, der ikke er i orden, ved man det godt, og man vil være bundet af sine onde eller dårlige handlinger.

Instinktets verden har ikke dette sandhedsbegreb.

Men da vi kun lever gennem vores instinkt, og ikke i det, er vi dybt ansvarlige for vore handlinger, også dem, hvor vi har ladet instinktet styre os ukærligt eller ondt.

Det er mig, der har gjort det onde. Det er ikke resultatet af en dårlig barndom, eller fordi en anden gjorde et eller andet ved mig.

Jeg er suverænt ansvarlig for min egen ondskab.

At jeg kan være blevet påført noget dårligt, der har fået mig til at reagere uhensigtsmæssigt, kan de sagtens skille ad deroppe.

Jeg ved godt selv, hvad det handler om, hvis jeg er ærlig og ordentlig.

Sjælens virkelighed er ikke fup og svindel og bliver det aldrig.

Der er masser i den virkelighed, vi kender, der er fup og svindel.

Nu vil man, ved hjælp af virtual reality, begynde at genoplive mennesker.

Det sande er, hvis man på den måde sandt kan få kontakt med sjælen. Det vil aldrig kunne gøres teknologisk, altså at leve videre på denne måde. Det vil altid kun kunne blive forestillinger, som man kan være heldig at levendegøre, men kun fordi vi har en sjæl.

Det er nemt at afprøve mit argument i virkeligheden. Man kan bare prøve at gentage teknologien et par gange. Så kan man mærke, at der ikke er nogen sandhed bagved.

Det gælder, uanset hvor avanceret og sofistikeret den er.

Det gælder, hvad som helst der ikke er funderet i sandhed og kærlighed.

Prøv engang at reflektere over, hvordan frygt, angst, vrede, aggression, automatreaktioner på den måde kunstigt skaber vores virkelighed, uden at vi nogensinde bliver sande og virkelige!

Sande mennesker er mennesker, der vil være ved, at de selv har en energi og et energisystem og at det har betydning for verdensfreden, hverken mere eller mindre.

Sandhed virker også på de indre baner, som dem, vi er, det, vi kan, det, vi må, og det, vi skal.Vi har selv indflydelse på vores skæbne, men vi har også sagt ja til en skæbne, der binder os til en opgave og nogle mennesker i livet.

Hvor åbne vi er for denne skæbne, vil være meget individuelt. Og i hvert fald også afhængig af, hvor vigtig vores mission er i livet. Om vi kun er her for sjov, eller om vi hører med til de tunge drenge og piger i klassen. Det ved vi godt selv noget om.

Min vej er i fuld bevidsthed, fuld ædruelighed, fuldt nærvær, altid og ubetinget at opføre sig ordentligt, aldrig at springe over, hvor gærdet er lavest, altid at være med det, der er. At være åben over for hvad som helst. Og samtidig at vide, at jeg får hjælp og støtte. Men jeg ved også, at jeg altid selv er fuldt ansvarlig for alt, hvad jeg roder mig ud i, også når jeg har oplevet ondskab fra andre.

Sjælen bliver en realitet i livet, når vi anerkender, at noget er sandt og godt og smukt i sig selv.

Så længe vi ser det inde i spejlet, er det ikke sandt.

Vi skal sige ja og tage det til os. Så vil det blive virkeligt. Ikke så længe vi står på afstand, og ikke definitivt taget stilling.

Man får ikke adgang til sjælen, hvis ikke man har fuldstændigt styr på, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt.

Der er helt sikkert nogle, der har placeret sig selv langt ned i køen.

Der er en dejlig, indbygget sikring, i forhold til fænomenet Ny Tid.

Man kan ikke snyde sig til adgang, ligesom man kan alle andre steder.

Sandhed og kærlighed er begge noget meget reelt.

I sjælens verden vil vi opleve, at det også er noget fysisk.

Som når sjælen er til stede i os, i form af lys, og vi tydeligt kan mærke en forandring.

Vi bliver meget mere rummelige, meget mere hjertelige.

Ordentlighed er en selvfølge. Dermed kan man altid stole på os.

Vores hjerter er helt åbne for og mod hinanden. Der er ingen, der løber om hjørner med nogen.

Sikringen er, at hvis en alligevel skulle få tanken, og gør alvor af den, vil han eller hun også miste sin adgang til sjælen, til livets fylde, livets mening, glæden ved at være sammen.

Og det sjove er, at det virkelige ikke kan være kunstigt.

Det er ligesom økologi, og ligesom tantra. Sprøjtefrit, uden kunstige tilsætningsstoffer, bæredygtigt og troværdigt.

At handle i sjælens verden er at være og at blive i sin egen energi. Det betyder også, at handlinger i sjælen aldrig kan basere sig på forestillinger, som instinktbårne handlinger ofte, og vel normalt, gør.

Det vil sige, at handlinger er styret af forventninger, af tanker, af ideer, hvor man i udførelsen forlader nærværet, og hopper over i noget fiktivt.

Sjælen fordrer nærvær, at vi altid er med det, der sker og udfolder sig, at vi ikke stikker af. Gør vi det, forsvinder energien, der ellers binder det hele sammen.

Nærvær er også, altid bare at være med det, der er. Alt er en læreproces, således også at lære, hvad sjælen er for noget.

Hjertet er altid vigtigt. At kunne slappe af. At give slip. At røre. At være med øjeblikket. At være helt til stede.

Og også bare at slippe alt, og ikke at ville noget bestemt eller gøre noget bestemt.

Vores sande identitet er ikke bundet til andet end sig selv, og vejen dertil er ikke at gøre noget, som man kan definere på forhånd.

I sjælens verden er intet skjult, intet ekskluderet, intet delt, intet halvt. Her er vi det, vi siger, og det, vi gør. Intet er hårdt. Der er kun sandhed og kærlighed, Og der er kun de agerende til at udfolde den.

Sandhed er kontakt ind i sjælen, hvor det sande i mig møder det sande i dig.

Vi lever gennem vores instinkt, fordi vi er jordboere, men vi udlever mødet i sjælens sandhed og kærlighed.

Sjælen lever videre efter døden, så på den måde må vi jo akkumulere kvalitet, både her og hisset, som man plejer at kalde det.

Det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis noget i relationen var baseret på en løgn.