Corona betyder, at vi falder i spændingsniveau.

Vi kan også kalde det stressniveau.

At livet kalder på andre kvaliteter.

At det afsløres, om vi har dybde i os.

Der bliver mere ro om alt, mere stille. Og det bekommer måske ikke alle.

Men det lukker instinktet ned, og det kalder på sjælen, på det dybe i os, hvis der er sådan noget.

Instinktet har en spændingstilstand, der holder mennesker fast i rollemønstre, hvis ikke de er sig selv det bevidst.

Dette rollemønster forhindrer, at livet kan betragtes på andre måder, især når det ledsages af noget intentionelt.

Nogle mennesker er så lukkede, at de nægter at se anderledes på livet, end de har bildt sig selv ind, skal være virkeligheden.

Uanset konsekvenser i øvrigt. Det er ikke særligt sympatisk at opleve.

Instinktet har en sådan tyngde i mange menneskers liv, at det kan være næsten livsfarligt at udfordre det.

Ofte er det pakket ind i pæn opførsel og holder til inde bag lukkede døre.

Her kan det udfolde sig i voldsom vrede, der skaber lige så voldsom frygt hos dem, det går ud over.

Men vi kan jo også lære at kultivere vores instinkt, som handler om, altid at opføre os ordentligt.

Instinktet er vores indre dyr, så at sige. Det er vores måde at handle på, at agere på, at reagere på.

Hvis vi er ordentlige, kan vi altid være venlige, åbne, kærlige, naturlige, hvor vi hviler i os selv.

Og har vi fundet denne balance, kan vi begynde med at kigge på og møde os selv som væsener, der både er animalske, og som har en sjæl, hvor vi evner at styre begge dele, så at sige, i hvert fald at styre instinktet, og aldrig at reagere ud af os selv.

Fra den position kan vi betragte instinktet som et åbent potentiale, men ikke før vi ubetinget lærer at styre os selv.

Det er, at vi oplever spænding i livet, der gør det værd at leve.

Det er, at vi anerkender hinandens suveræne ret til at leve, det giver det kvalitet.

Det er, at vi er der for hinanden, der gør os til ordentlige mennesker.

De er, at vi anerkender, at jeg er mig, og du er dig, der gør os til levende, åbne, ærlige, kærlige og troværdige mennesker.

Det er, at vi møder hinanden i ligeværd, altså at vi lader sjælen gennemlyse instinktet, i stedet for at lade instinktets kynisme være afgørende for adfærd og opførsel.

Det er, at jeg forstå kvalitet som selve livsgrundlaget. Og dermed nødvendigheden af at ære min næste.