Vi kan altid mærke på os selv, om vi er på sporet.

Det er en følelse neden under det hele.

Herfra kan vi også mærke, om andre er falske.

Hvis vi er i tvivl, kan vi gå afsides med det, og mærke efter.

Det er en stille, flydende strøm, der kommer ind i os, bare vi er i os selv.

Vi skal ikke spille roller. Vi skal bare være dem, vi er.

At være spirituel er først og sidst at være et kærligt menneske, og at være åben for kærligheden i enhver form.

Og i øvrigt også at være åben for sandheden i enhver form.

Spiritualitet er at være ærlig, åben, imødekommende.

At mærke sandheden. At mærke sin sandhed. At mærke og gøre, når jeg skal noget.

At følge de impulser, der kommer. At gøre det, jeg skal.

At lytte til signaler af enhver art, og aldrig nægte eller fornægte noget, med et sandt udgangspunkt.

At være sig selv. At være oprigtig.

At mærke den fysiske manifestation af vilje og autensitet.

At være med det, der sker.

Når vi bliver på stien, har vi altid kontakt med sjælen.

Så har vi altid føling med, hvad der sker.

Vi kan mærke vores dyriske væsen, men vi kan også mærke vores guddommelige natur.

Svarene er ikke altid klare, men det lever vi med, for det bliver de, når vi evner at blive i usikkerheden og ærligheden.