Man kan altid se det i ansigtet, om et menneske lever efter sandheden.

Når det gemmer på en løgn, bliver ansigtet mørkt.

Der er slet ingen tvivl. Heller ikke om, at det vil kunne hjælpe et menneske at slippe af med en løgn.

Og jo helst til rette vedkommende, som er den eneste sande måde at forløse på.

Corona løsner muskelfibre.

Et sandt menneske har selvdisciplin og kan stå bagved og holde øje med, når noget falder fra hinanden.

Selv om det er en langsom proces, er den alligevel mærkbar.

Før Corona var løgnen bundet op på muskelfibre, der nærmest var klistret fast til murværket.

På den måde kunne man fastholde en løgn, garneret med noget sladder og dårlig moral fra dem, for hvem det var vigtigt, at løgnen ikke måtte lukkes op.

Spændstighed afslører sig altid i forhold til, om huden bliver slap, eller den, i det sande individ, forbliver stram.

De sande har ikke brug for sminke til at blive ved med at se godt ud.

Vi er forbundet fra isse til fod.

Både energetisk og fysisk

Det fysiske er nemt at forstå. Vi er forbundet med os selv.

Det energetiske er vores sandhed.

Før Corona kunne vi flygte og leve på en løgn.

Vi kunne altid finde et sted at gemme os, nogen at skælde ud på, et fjernsynsprogram.

Det handlede om at stikke af fra sig selv.

Med Corona kan vi ikke bare gøre det samme.

Det sande banker på.

Det sande kommer indefra.

Det er den, jeg er, som jeg er, hvor jeg er, og i den kontekst, hvor jeg er.

Det er min sandhed.