Står jeg selv bag mit eget udtryk?

Er jeg den, jeg giver mig ud for?

Er alt i mig inkluderet i mit udsagn?

Er jeg sådan en, som andre altid kan stole på?

Pointen er at have mig selv med i alt, hvad jeg foretager mig.

Positivt at have alt i mig selv med.

Positivt ikke at være ekskluderende over for andre, i alt hvad jeg foretager mig.

Åbent at møde livet, præcis sådan som det er, ikke sådan som jeg gerne vil have det.

Det gør mig troværdig. Som menneske. Som person. Som individ.

Hvis ikke jeg lader livet og sandheden virke i mig selv, bliver jeg bare en kliché. En tom skal.

Så er ord bare noget, der kommer ud af munden, og gælder en anden, eller nogle andre.

Så kaster jeg måske bare skygger, og er selv en skygge af mig selv.

Et menneske uden substans, med de rigtige meninger, men ikke nogen selv.

Troværdighed i alt er noget, man kan vælge, og vælge at leve efter og leve i.

At have en mening om dit og dat kan alle have, og har de fleste.

Men at stå ved noget, det er noget helt andet.

Og her er køen ikke særligt lang.

At ødelægge noget, og bagefter at profittere af det, kan enhver gøre, og det er der nogle, der vitterligt gør.

Men positivt at stå ved, at noget har været godt.

Her er køen heller ikke særligt lang.

Efter Corona kan man ikke længere bare gemme sig bag rollespil, efter forgodtbefindende.

Det er vigtigt for alt, at kunne kigge sig selv i øjnene.

Det eneste sted, jeg reelt kan gøre en forskel, er i mit eget liv.

Når jeg gør det, vi jeg også gøre en forskel i andres.

Ethvert menneske har et udtryk og en energi.

Dette udtryk kommer enten fra sjælen eller fra instinktet.

At stå ved mig selv i alt.

Det er øvelsen.

Hvem står bag mig selv i mit udtryk?

Det betyder meget mere, end jeg lige regner med?

Hvem er jeg, der udtaler mig?

Udtaler jeg mig på vegne af mig selv?

Har jeg alt i mig selv med i dette udtryk?

Er jeg et sandt billede af mig selv?

Positivt, i alt, og ubetinget, at kunne stå i sig selv, er den bedste garanti for altid at kunne se klart.

Det positive menneske har mange flere ressourcer end det menneske, der ikke har været ordentligt, når det strammer til.

Et positivt menneske kan blive i sin egen energi, uden at kaste skygger.

Det kan opleves direkte som mørke eller lys i mig selv.

Når det klemmer, kan jeg blive i lyset, også når det er stramt.

Min egen energi er min egen sandhed.

Eller sandheden manifesterer sig gennem energi.

Det er den måde, vi mærker og ved, hvad der er rigtigt og forkert.

Det er måske en god måde at forstå, hvad sandhed er for noget.

Når man ikke vil kigge på sig selv, forstår man ingenting.

Når man ikke vil invitere et andet menneske indenfor, som et andet menneske, forstår man ingenting.

Så ser man kun alt fra sine egne mørke cirkler.

Og så handler man kun fra sine egne mørke cirkler.

Det er et selvforstærkende mørke, der kun vil akkumulere sig, hvis man fortsætter.

Og man har kun sig selv at takke for mørket.

Som måske slutter med en gravsten.

Med mindre man vil lægges i jorden lige så anonym, som man levede. Eller levede er egentlig en forkert måde at udtrykke det på.

Ordentlighed gør mig levende.

At være tro mod mig selv er at være villig til at kigge mig selv i øjnene.

At være åben og ærlig over for de følelser, jeg har.

At stå ved mig selv.

At være ærlig over for mig selv, uanset hvad der opstår af spørgsmål.

At tillade mig selv at mærke alt, hvad der rumler i mig.

Aldrig at springe over, hvor gærdet er lavest.

At være et ærligt menneske.

Alt handler om, hvordan jeg er i livet.

Hvordan jeg bærer mig selv.

Hvordan jeg bærer min skæbne.

Hvordan jeg udfolder mig selv.

Hvordan jeg er.

Jeg er forankret i en selvforståelse, som er oppe i nærheden af kronechakret.

Så jeg jeg forankret i en seksualitet, som er forankret nede i det område.

Så er der jo mit hjerte, som er mig selv på et dybere plan, også dem, jeg relaterer til.

Det følgende er ikke på samme måde lokaliserbart.

I kærlighed kan jeg møde alt, og skal bare være med det.

Uanset hvad er jeg inde i mig selv. Mit jeg og min bevidsthed.

Så er der noget af mig, der er dyr, fordi jeg er blevet puttet ind i en krop.

Noget af mig er en plante, fordi jeg er blevet puttet derind. Det er DNA, der styrer løjerne.

Hvis jeg ønsker det, kan jeg blive en køn plante.

Jeg kan også blive et troværdigt dyr. Det nemmeste er at give mig selv lov til at forstå, hvordan jeg er et dyr, og hvad jeg kan bruge det til, positivt forstået.

Så længe jeg formår, positivt at være i mig selv, kan jeg også kigge på mig selv. Så kan jeg jo starte en dialog:

Hej mig selv! Hvad er du for en underlig fisk? Nå du er ikke en fisk! Hvad er du så? Og hvad kan du i det hele taget?

I can hop! I can dance! Jamen gør du det så? Jeg sidder nok meget foran flimmeren, må jeg indrømme!

Jamen kommer du aldrig ud? Ja og nej! Jeg er jo henne at hente mælk engang i mellem.

Dialogen fortsatte i nogle minutter endnu. Så skulle vores gode ved se Nyhederne. Det ville han ikke gå glip af!

Det var da vist en værre røverhistorie.

Når noget skal være på betingelse af noget andet, så er man ikke troværdig.

Hvis betingelsen for, at jeg giver dig noget, er, at du giver mig noget, så er jeg ikke sand.

Hvis min kærlighed til dig er betinget af, at du gør noget for mig, så er det ikke kærlighed.

Hvis jeg siger noget, og gør noget andet, så er jeg ikke troværdig.

Så er jeg i virkeligheden tom indvendig. Så er jeg kun en skal, der spiller en rolle.