Man lægger en alen til sin vækst ved at have gjort noget.

Det gælder i barndommen. Det gælder i forhold til sjælen.

Ikke at gøre noget kan ikke bruges til noget.

Hvis jeg ikke selv aktivt og positivt har deltaget, så har jeg jo heller ikke bidraget med noget.

Det er rigtigt, at vi ikke skal blande os i noget, som vi ingen ret har til at blande os i.

Men til gengæld skal vi aktivt deltage i det, hvor vi bidrager til vores egen og andres lykke og udvikling.

Vækst kan vi jo også kalde det veganske.

Der sker meget i os, der har at gøre med vores plantevæsen.

Mange fine, men også skrøbelige og sårbare hændelser eller forløb.

Noget vi skal værne om og beskytte.

Noget der skal have lov til at udfolde sig af sig selv, uden at vi blander os.

Virkeligheden består af mange niveauer.

De niveauer, som jeg skal interessere mig for, er dem, der danner forgrund og baggrund i mit liv.

Forgrunden kan være bevidstheden, som kan sprogliggøres.

Forgrunden kan også være min natur, i form af en god eller en dårlig oplevelse, hvor jeg er ved at kaste op, eller hvor jeg har det rigtigt dejligt.

Det er i mit eget liv, jeg kan gøre en forskel. Det er ved at inkludere alt i mig selv, og være villig til at kigge på alt på en ny måde.

Min baggrund kan være en upåagtet skygge, et mørke, der kan være selvvalgt, men som også kan være blevet påført.

Baggrunden kan også være en fordom eller en norm, der ligger som en begrænsning i alt, hvad jeg foretager mig.

Hvis jeg begynder at tage mig selv alvorligt, kan jeg ikke se bort fra nogle af delene.

Hverken det bløde eller det hårde.

Jeg har brug for at træde et skridt baglæns, for at tage det i øjesyn.

Hvis ikke jeg ønsker at inddrage alt i mig selv, vil jeg opleve at blive trukket rundt i manegen, af det, som jeg ikke fandt det værd at kigge på.

Sand vækst er kun muligt, når jeg først får ryddet op i mit eget mørke.

Vækst er, at noget får lov til at modnes på sin egen måde.

Sådan er det i barndommen. Og sådan er det også, når der senere i livet er noget, vi gerne vil. At det får lov til at vokse af sig selv.

Vi har brug for at finde os selv i livet. Det er der ikke noget unaturligt i.

Vi søger forskellige muligheder, der kommer til os.

Det er på den måde, vi finder ud af, hvad der er rigtigt.

Hvis man skal have det godt med noget, skal man være i stand til at give slip i det, uden at ville styre eller kontrollere noget.