At finde ro i mig selv, på min egen måde, i mit tempo, hvor jeg oplever mig selv, som jeg er.

Ikke i lommen på andre. Ikke på betingelse af andre. Ikke som andre vil have det.

Men sådan, som jeg har det godt med mig selv.

Det er et godt udgangspunkt for at være i livet, både som jeg selv har det godt med, og på samme tid sådan som det var meningen, jeg skulle være her på. De to omstændigheder passer i øvrigt godt sammen.

Fordi det er meningen med mit liv, at jeg skal være mig.

At være til stede i mig selv gør mig levende. Ikke ved at præstere. Men ved at være.

Det må være det samme som at have taget sin sjæl i ed.

At være i sig selv er at være i sit hjerte er at være i øjeblikket er med kontakten ind i evigheden, fra jord til himmel. Alt sammen inde i mig, når jeg har sagt ja til mig selv og min skæbne.

Alt i verden er enkelt, når jeg er i livet på den måde. Jeg skal ikke kæmpe med noget, bare være den, jer er, der, hvor jeg er, sammen med den eller dem, som jeg er sammen med. Det er det enkleste i verden. Hvis vi vil, kan vi være være sammen i nydelse og glæde. Hvis altid vi er kærester.

Plantedelen er en anden måde at udtrykke, at et menneske er i sin egen energi.

Når et barn leger, er det positivt i sig selv,

Når vi positivt er optaget af noget, er vi i det.

Når vi gør noget rart sammen, ligeså.

Når vi elsker, og når vi giver slip ind i nydelse, er det også en udfoldelse af positiv energi.

Når vi kærligt rører ved hinanden, slipper vi kærligheden fri i vore kroppe.

Når vi hygger os, giver vi også slip ind i øjeblikket sammen.

Det er lidt forbudt for voksne at lave ingenting.

Jeg kan huske, da mange røg, at jeg godt kunne finde på at gå med ud i rygepauserne, bare for at opleve ikke at gøre noget.

Som voksne skal man retfærdiggøre, at man ikke foretager sig noget. Mange tager sig en smøg, og giver dermed sig selv et frirum, selv om det jo er en mærkelig og usund logik.

Hvis vi formår at være i øjeblikket, kan vi få mange spændende oplevelser, alene eller sammen.

Hvis man er i lav bevidsthed, vil man næppe anerkende øjeblikket, men vil i stedet hele tiden være på vej et eller andet sted hen.

Det er i grunden en mærkelig beskæftigelse.

Det er et af mange mærkelige paradokser, som man vil støde på, hvis man bevæger sig rundt i høj bevidsthed.

Energien er øjeblikket. Øjeblikket vender aldrig tilbage.

Energien er alt i mig. Jeg er alt i mig.

Jeg er det, jeg gør mig selv til.

Jeg er den, der udfylder rummet. Og som udfylder tiden. Hvis jeg altså vil og gør det.

Jeg er min egen forudsætning. Min egen historien. Jeg er den, jeg er.

Den positivt mulighed i livet er at være det, man siger, man er.

Når man er der det, kan man jo kun have det godt. For så hænger alt sammen.

En tilstand af udfoldelse.

Væren er at være til stede i det, der bare er smukt og fint.

Der er kun én sand måde at være i verden på.

Altid at være med det, der er.

På den måde kan vi klare alt.

Vi kan blive tvunget til noget andet, og så må vi rette os efter det.

Men det ændrer ikke på den sande måde at være i noget på.