Vejen er altid, at møde det, der kommer.

Menneskets mulighed for at blive sand er det, det handler om.

Sandhed kan ikke bygge oven på løgn.

Sandhed kan kun bygge oven på sandhed.

Vi skal have ryddet ud i løgnen, for at sandheden kan få lov til at manifestere sig.

Løgne kan være ret så massiv en sag, at det godt kan tage lang tid.

Men sandheden kan ikke få ørenlyd, før løgnen bliver sat stolen for døren.

Der hvor jeg i frihed ord og handling gør en forskel i verden, viser jeg min sandhed

Hvis jeg er et godt menneske, så er det gode noget, der virker bag ved alt, hvad jeg foretager mig.

Det er ikke noget, jeg tager frem til lejligheden, fordi jeg derved vinder en fordel, og så i virkeligheden ikke er god.

God er noget, jeg har valgt at være med hele mit væsen, før noget som helst andet.

Og det betyder efterfølgende, at jeg altid og i enhver situation er det, forud for alt andet.

Det er ikke noget, jeg lader mig mærke med. På overfladen ligner jeg alle andre. Og jeg går ikke rundt med et skilt, hvorpå der står: Se, jeg er god!

Jeg er, hvad jeg er! Det gode er bare noget, jeg for længst har valgt. Før alt andet.

Når jeg ikke har sådan en dyb attitude, vil jeg bare være et siv, der blæser i vinden, og lader mig lede, sådan lidt tilfældigt, til højre og venstre.

Det er altså ret sjovt, med Corona, pludselig at forstå en masse, og jo ikke mindst, hvordan sandheden som voksen elimineres mere og mere, inde bag fysiske rammer, for til sidst helt at forsvinde. Samtidig med at sjælen fortrænges i livet, og man jo også selv bliver mere og mere tom.

Det er virkeligt magisk at forstå denne sammenhæng, som jo også handler om alle de løgnehistorier, vi sender af sted mod hinanden.

Den absolut positive historie er at opleve, hvad Jesus også lærte om, at Gudsriget er midt iblandt os, at sandheden er i vores væsen, når vi holder op med at lyve og at bagtale.

Man får ikke fred i og med sig selv, før sandheden har fået lov til at bryde igennem.

Det er på den måde et godt pejlemærke, også for hvad der er vejen og livet.

Målet med menneskelivet er at være i sin egen energi, i sin egen sjæl.

Det er ikke svært, når man er det. Til gengæld er det ikke særligt udbredt.

At være virkelig, med alt hvad jeg er. Det er, hvad livet handler om. Det er, hvad Ny Tid handler om.

Ikke at være begrænset på nogen måde, i mit umiddelbare udtryk, som altid vil være smukt og fint, fordi ingen har blandet sig. Fordi jeg dermed bare er den, jeg er.

Vejen, sandheden og livet er at være og at blive i sin egen troværdighed.

Sandhed er, at være til stede i mig selv.

Sandhed er, at det, jeg siger, er sandt. At det, jeg gør er sandt. At det, jeg er, er sandt.

At jeg er, hvad jeg er. At jeg er, hvad jeg siger. At jeg er, hvad jeg gør.

Jeg har altid lov til at trække vejret ind i sandheden.

Sandheden kan godt være skjult i mørket.

Livet kan nogle gange opstå af intet.

Livet er noget meget faktuelt, når vi oplever det.

Vejen er ikke nødvendigvis kendt, dukker måske op i forbindelse med lidelse og smerte.

Det er på ingen måde givet, at stien på forhånd er betrådt.

Vejen, sandheden og livet er det, der kvalificerer os til at blive rigtige mennesker.

Når vi er i sandhed, kan vi mærke det.

Når vi går vejen, kan vi mærke det.

Når vi er i livet, kan vi mærke det.

Forudsætningen er, at vi går vejen, at vi lever sandheden, og at vi ubetinget er i livet. Så giver det mening.

Så længe jeg ikke gør noget ubetinget sandt, er jeg mere dyr end menneske.

Mere kalkuleret end ærlig. Mere kynisk end kærlig. Mere potentielt ond end god.

Disse sprækker kan jeg kun komme overens med i min egen intention.

Vil jeg hellere være et dyr end et menneske?

Når vi er i sandhed, kan vi mærke det.

Når vi går vejen, kan vi mærke det.

Når vi er i livet, kan vi mærke det.

Det begynder altid som brudstykker. Noget der falder på plads. Kanter og hjørner. Men også mørke. Som måske bliver til lys. Fordi vi møder det, som det kommer.

Erkendelse kommer ofte i brudstykker, ved at være i det, der sker, med det, der er.

Vejen begynder altid alene. Uden sikkerhedsnet. I forvirring. Måske uro. Men på vejen. Fordi jeg gør noget for at blive klogere.

Livet på den måde begynder måske med mørke. Med langsom erkendelse. med usikkerhed.

Tilblivelse kan være en langsom proces. Når det lykkes, kan vi falde til ro i det.

Alt dette er ikke muligt, hvis ikke jeg møjsommeligt tager skridtene.

Derefter vil vi kunne opleve, at det falder på plads, så andre også kan blive involveret positivt.

Plads til dig. Plads til mig. Plads til dem, vi møder.

Tid til dig. Tid til mig. Tid til dem vi møder.

Kærlighed til dig. Kærlighed til mig. Kærlighed til dem, vi møder.

Tillid til dig. Tillid til mig selv. Tillid til dem, vi i sandhed møder.

At kunne være i mig selv i sandhed er noget helt andet end at stå udenfor. For hvor har jeg så sandheden henne?

At have gået vejen er noget helt andet end ikke at have foretaget mig noget, som for det første betyder, at jeg har fået en viden ved at gå at bøvle med noget.

At være i livet er noget helt andet end at stå bag ved gardinet og tænke, at jeg nok hellere må komme ud, når engang det holder op med at regne. At være derude giver mig noget, som jeg ikke kan få ved at stå derinde.

Forskellen, ud fra et teoretisk synspunkt, er måske ikke eksisterende. Men det er den ikke ud fra et eksistentielt synspunkt.

Fra den passive tilstand opstår der ingen erkendelser, ingen fylde, ingen mening, ingen modsætninger, som jeg skal forholde mig til. Og jeg får ikke ondt i fødderne af at gå.

Forskellen er meget fint beskrevet i lignelser om talenter og om sædekorn.

Den passive tilstand er holdninger, hvor man kan mene hvad som helst.

Aktivt er og lever vi det, vi står for. Det er ikke så vigtigt at mene noget som at leve det, jeg tror på.

Det handler ikke om, eller det er ligegyldigt at se ud som om. Det har ingen værdi, når det kommer til stykket, kan muligvis bruges til at tjene penge med eller at gøre reklame for. Men sandt, det er det ikke.

Ukærlige former er usande former.

Man kan ikke være i ord. Man kan kun være i energi, som godt kan være udfoldede ord. Men ord i sig selv er ligegyldige.

Man kan ikke være i skygger. Man kun kun være i sandhed og lys.

Energi er kun muligt i sandhed og kærlighed.

En mørk bund er udgangspunktet for alt. Også at mærke sig selv og hinanden.

Leg er at afprøve muligheder, hvor disse muligheder findes, i form af energi.

Leg er positivt og fantasifuldt og i godt humør at udfolde sig i sin egen energi og integritet.

Leg kan kun udspille sig og udfolde sig i et frit og åbent rum, hvor vi positivt er der for hinanden.

At være sammen i integritet er det, der gør os til sande mennesker.

Sandhed er et positivt rum, som vi kan have foran os.

Livet er tilsvarende en positiv oplevelse af energi, som vi er i.

Vejen er at være i sandhed i livet, eller at være i livet i sandhed.