Livet handler altid om, hvordan vi vender i forhold til os selv, og dermed også i forhold til andre mennesker.

Til alle dem, vi møder. Hvis vi tænker efter, er vi jo meget forskellige, afhængig af hvem vi møder, og hvornår vi møder dem.

Mange er, i de fleste tilfælde, ikke særligt venlige. Det er nemt at verificere denne påstand. Man behøver bare at gå ud på gaden, eller måske bare ind i et andet rum.

Vores attitude er den måde, vi vender ud i verden på. Indefra og ud.

Hvis vi er sande og lyse indvendigt, vil attituden også vise det i vores udtryk.

Hvis vi derimod er mørke indvendigt, vil det også meget nemt kunne aflæses i ansigt og krop.

Man kan gøre meget selv, for altid at være ordentlig i verden.

En af disse former er venlighed.

Altid at være positiv. på den rigtige side af sig selv.

Altid at være imødekommende, i hvert fald når jeg er over for et ordentligt menneske.

Ellers skal jeg trække mig.

Men venlighed giver plads til, at vi kan udfolde os spontant og umiddelbart.

At der ikke er en skjult dagsorden.

Med venlighed fortæller jeg min omverden, forudsat jeg er sand, er jeg er et godt menneske, og at jeg har gode hensigter.

Men jeg skal være det hele vejen igennem.

Jeg skal have besluttet med mig selv, at der ikke skal dukke noget op, at jeg ikke er en Luskepeter.

Det handler om mit grundlæggende væsen.

Hvordan jeg er, hele vejen ned igennem mig selv.